Megans Sommerhus

poetiske skriverier om himmel og jord

Mere end jeg tror

Nu har jeg snart ferie og jeg tænker, at jeg skal tillade mig selv at slappe af. Og her mener jeg virkelig slappe af! Lade tankerne blive hjemme, selvom det er spændende og til tider også grænseoverskridende tanker, jeg har boende i øjeblikket. Men de skal ikke med på ferie!

Jeg er i en del af processen, hvor der tilsyneladende ikke sker noget. Tilsyneladende. Jeg ved jo godt, at det slet ikke er sådan. Der sker noget, selvom jeg ikke kan mærke det hele tiden. Måske er det i virkeligheden som at stå i midten af karusellen. Her kan man næsten ikke mærke, at den drejer rundt. Men den drejer skam rundt. Den har endda fart på. Forandringernes vinde blæser og jeg må erkende, at jeg muligvis har mistet fodfæstet og min retningssans. Er blevet lidt rundtosset der i midten af karusellen. Og alligevel ikke. For pludselig hører jeg mig selv føre en samtale med min frisør, som spørger og jeg svarer. En stemme, der uden tøven fortæller om vejen og drømmen. Som uden at ryste på hænderne gestikulerer, at hun faktisk godt ved, hvad hun vil og at hun også tror på, at hun ville komme til at gøre det. Hun ser selvsikkert i spejlet og smiler lidt, mens håret bliver fint og stråler i nyklippet glans. Samme glans stråler i de øjne, som måske tvivler, men kun fordi at tvivlen er en del af troen. Det hører med.

Jeg tror på det! Jeg tror på mig selv og mine evner. Også selvom jeg indimellem mister fodfæstet og falder ligeså lang, jeg er. Men jeg rejser mig jo igen. Og det er lige netop det, livet handler om. Det handler om at falde og rejse sig op igen. Det findes ikke uden. Ikke hvis man vil udvikle sig, i hvert fald, og rejse af en vej, som måske er ukendt og tilsyneladede ufremkommelig. Nej, det kræver at man børstet støvet af tøjet, puster på sine ømme knæ og tørrer tårene af kinden. Græd bare. Græd. Le. Lad livet komme helt derind, hvor det kan mærkes og gør ondt og godt. Så sker der nemlig noget. Og jeg vil have, at der skal ske noget. Jeg glæder mig. Og jeg er, må jeg med skam erkende, en smule utålmodighed, selvom jeg godt ved at forandringer tager tid. Forbedringer tager tid. De små skridt tæller og det er de små skridt, der skaber den lange vej.

Tankerne. Jeg vil træne optimalt. Træne, så jeg bliver glad, i god form og så mit bækken bliver mere stabilt. Jeg ved, at det kræver balance og variation, så jeg kan ikke nøjes med at løbe og måske heller ikke løbe så meget, som jeg gjorde før. Måske. For det kan også godt være, at det ser anderledes ud om nogle måneder, når jeg har gennemført min træningsplan og gjort den til en vane. Styrketræningen hører med. Men allermest hører glæden med. Det handler om glæde. Om livsglæde. Om at gøre det, jeg brænder for og det, som jeg kan lide. Bevægelse. Jeg elsker at være i bevægelse og jeg lever for mine løbeture. Men jeg kan også godt lide svømning og cykling. Og øvelser selvfølgelig. Fordi de vil mig det så godt. Yoga tænker jeg. Det vil jeg indføre i programmet til efteråret. Det giver mening. Smidighed. Bøjelighed. Flydende velvære.

Og så er der kosten. Den tænker jeg meget over. Efter at jeg har taget et par kilo på og har måtte konstatere, at de ikke bare forsvinder, er jeg gået i gang med at tænke ændring af kostvaner. Og her taler vi altså en kost, som i forvejen synes er sund og fornuftig. En kost, som på ingen måde er fanatisk, men som indeholder gode råvarer, magert kød, masser af grøntsager og ja, nok for mange kulhydrater! Og lige det dér med kulhydrater forvirrer mig meget lige nu, fordi jeg også gerne vil træne og jeg skal have fundet balancen, så jeg taber mig lidt, får en fladere maver og holder vægten, samtidig med at jeg har energi og velvære til at træne. Løbe. Svømme. Cykle. Jeg har lige købt en bog en vejen til slank mave (og vægttab), for jeg vil det! Jeg vil være sund og i balance med mig selv, min kost og i det hele taget. Det hele hører med. Så det er endnu et puslespil, som skal samles, der skal testes, føres maddagbog med mere. Jeg får travlt. Jeg har slet ikke tid til at få et job!

Og så er der min uddannelse. Jeg vil coaching. Jeg er coaching. Det skal jeg videre med. Finde vejen, midlerne. Fokus. Planlægning. Mål. Et skridt af gangen, men jeg er klar til at tage det første. Jeg er så klar!

Men først ferie. Og alt det, jeg pønser på og vil indføre, skal ikke med på ferie. Kosten lægges først om, når jeg kommer tilbage, men i mellem tiden vil jeg løbe, svømme og gå og tænke over, hvad jeg putter i hovedet. Mere end før. Men der skal være plads til ferie, hygge, god vin og den slags. Ferie. Jeg trænger faktisk. Jeg trænger vist mere end jeg tror! 🙂

Reklamer

Single Post Navigation

One thought on “Mere end jeg tror

  1. Nyd ferien, og synes det er gode planer du har. kender godt det der, har ikke tid til arbejde…Nu har jeg så ikke noget mere, så det passer mig fint..(uha det må man ikke sige i disse tider, men når det nu er sandheden)
    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: