Megans Sommerhus

poetiske skriverier om himmel og jord

Ingen sandhed

Jeg mærker en forskel dag En positiv forskel. En lille ændring, et pust, et strejf af noget, som jeg ikke kan sætte ord på, men som bærer en styrkende kraft med sig. Nej, løbeturen var ikke for god, benene var lidt matte. Jeg har skåret ned på kulhydraterne, er begyndt at spise anderledes og nu skal der eksperimenteres. Men jeg løb en 3,5 km morgentur på en OK tid, der ikke slår nogen rekorder, men som til gengæld var med at gøre mig klar over, at jeg altid kan løbe små ture. Faktisk læste jeg i går, at mange små ture er bedre end få lange. Sådan! Og hvad der ligger i bedre, lader jeg bare ligge her. Nu husker jeg det jo. De korte morgenture om sommeren. Dem, der giver glæde og energi og som sparker dagen i gang.

Jeg er glad for min beslutning om kosten. Har købt lidt ind, så jeg allerede nu kan lave en slags rettesnor, der selvfølgelig ikke gælder i den kommende ferie, men som jeg alligevel godt kan følge på nogle punkter, fordi den er helt i tråd med noget, jeg gør i forvejen. Noget, jeg faktisk vældig godt kan lide. Efter en dag på anderledes kostsammensætning ser min mave en smule anderledes ud. Nej, siger du, så hurtigt virker det ikke, men jo! Jeg er ikke så oppustet!

De positive vinde blæser. Jeg kan mærke dem. Nu prøver du dig frem, hvisker de, og finder den bedste vej for dig. Der er ingen facitliste. Og det faktum både fryder og skræmmer mig. Tænk hvis man bare kunne læse sig til det hele. Følge en opskrift fra ende til anden og så var man forandret. Så virkede det efter hensigten, det, man nu ville opnå. Men sandheden er at der ingen sandhed er.

Reklamer

Single Post Navigation

3 thoughts on “Ingen sandhed

  1. Spændende livsforandrings projekt du er i gang med.
    Respekt !
    Korte ture bedre end lange ..
    Dvs 3 km hver dag er bedre en 2-3 lange ture om ugen ?

    • Miri, i princippet ja. 3 km hver dag er bedre end 1-2 lange ture om ugen, MEN man skal også huske restitutionen. Så jeg vil sige restitution hver 3. dag, hvis du løber 3 K hver morgen. Men mærk efter. Er benene gode og energien fin, kan du godt løbe flere dage i træk! 🙂

      Det er spændende med den slags processer ja og mit er sat i gang og ruller nu. Det ser ud til at blive mere om-sig-gribende end jeg nogensinde havde forestillet mig! 😉

  2. Tror jeg vil prøve det.
    Bare for at ændre lidt vaner.
    Og i denne tid, hvor tiden er knap.
    Tak coach 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: