Megans Sommerhus

poetiske skriverier om himmel og jord

Afsted

Det er begyndt at gå op for mig. Jeg kommer aldrig til at undslippe. Og jeg som troede, at jeg skulle finde tilbage til Paradis og forevigt skulle hvile på en sofa af sølvtråde. Skrive lidt. Læse lidt. Sidde og fundere over livet og udtale kloge ord, hvis det faldt mig ind. Bevæge mig langsomt afsted med en aura af mindfullness og mirakler. På vej tilbage til Paradis.

Men jeg begynder at forstå. Det kommer ikke til at ske. Jeg hverken kan eller skal undslippe. Det er ikke meningen. Jeg er kommet for at føle, mærke og skrive om det. Helt ned i dybet og helt op i himlen. Lavet af længsel og med en nysgerrighed, der aldrig vil stille sig helt tilfreds og et sind, der for evigt vil søge. Lavet af længsel.

Længslen vil aldrig slippe mig. Men hvad er det dog jeg længes efter? Og hvem har besluttet, at jeg skal være en søger, en opdagelsesrejsende i ord og stemninger, en rastløs sjæl med smag for det, der ikke er helt let og som alligevel frustreres over det tunge på sin vej? Hvem er jeg? Og jo mere jeg spørger, desto større bliver afgrunden mellem svaret og mig. Jeg står på kanten og stirrer ned i et mægtigt hul af alt og ingenting. Er det meningen jeg skal kaste mig selv derned? Eller skal jeg prøve at komme over på den anden side?

Værsgo, kan jeg høre en tavs stemme sige. Dette er dit liv. Dette er din mission. Nu er tiden kommet til at tjene den mission, du har fået og du har alt det, du skal bruge for at udfylde din rolle. En betydningsfuld rolle. Men hvorfor er jeg ikke blevet spurgt? Hvad vil du være? Hvem vil du være? Afsted, hvisker stemmen. Kom nu. Gå. Lev det. Mærk det. Skriv om det! Du slipper aldrig fri, men du vil få store indsigter i din søgen efter alt det, der ikke findes med mindre du tror på det. Afsted.

Advertisements

Single Post Navigation

4 thoughts on “Afsted

  1. Hadde du ikke hatt lengselen, ville du også vært uten drivkraft. Det har jeg funnet ut, etter å ha fundert lenge på hvor denne brennende lengselen, denne rastløsheten og undringen kommer fra.
    Den er drivkraften i oss, og den vil vise oss en vei.
    Bare vi kan lytte.

  2. Det er dit liv.
    Øj, den er hård- eller ikke hård, men enkel og dog så svær og sand.

  3. tinanynner on said:

    Det er et svært spørgsmål og kun vi selv kender svaret. Hvad skal vi ? Hvor hen? Hvad er meningen? Men netop driv kraften vil bringe os videre hen over afgrunden, og når vi har fundet svar på et spørgsmål, ja så dukker nye op.
    Kunne kende mit eget liv så meget i dit indlæg. Det er svært, uden tvivl.
    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: