Megans Sommerhus

poetiske skriverier om himmel og jord

Identitet

Tingene bliver vendt og drejet i øjeblikket. Jeg finder tegn i hvert sekund. Der er nok at reflektere over og reflektionerne rammer mig som tunge regndråber, der falder uden at nå jorden. De bliver et sted mellem alt og intet og ordene kredser forelsket om dem lidt bange for at spørge. Var det sådan, du tænkte det? Kunne det mon være at? Forelskede men ræd for at blive afvist. At stå alene tilbage så tindrende tomme, så det vil runge i universet og sorgen være så intens, at man slet ikke kan overleve. Tanker. Reflektioner.

Reflektioner. Sidst inspireret af Tinas indlæg om “en slags forfatter”. Og hvornår man er forfatter? Ups, tænkte jeg, det må jeg vel kunne svare på. Forfatter in spe, fordi jeg ikke har fået noget udgivet, med mindre det gælder, at jeg har skrevet en artikel til et magasin, som er blevet vel modtaget. Mine ord er ude. Derude. Men det er de jo hver dag. Ikke desto mindre drømmer jeg om skrive bøger, bogen. Lade de store ord flyde. Fortælle en historie, der bare må afprøves, testes og blive udgivet, så mine ord forevigt kan bo i et indbundet hylster og fryde og fornøje. Det håber jeg. Det drømmer jeg. Og man skal drømme! Man skal indtage sin drøm, tage ejerskab. Og nu kommer jeg så til påstanden, der bare dukkede op, mens jeg svarede på Tinas indlæg.

Man bliver ikke forfatter før man er det! Hvad pokker mener jeg dog med det? Jeg har tænkt over det, lige siden jeg lod ordene falde, en smule impulsivt, lod dem stå, udgav mit svar. Man bliver ikke forfatter før man er det. Jamen det er sgu da sandt. Sandt i mit univers. Og sådan er det jo med sandheden. Den er subjektiv. Eller også findes den slet ikke. Vælg selv! Men for mig er det sådan. Nu. Det kan jeg mærke. Man tillader sig selv at vokse med sin drøm, man øver sig som en skuespiller øver sig på sin rolle. Der er replikker, men der er mange måder at sige dem på. For ikke at tale om det kostume, man tager på. Vælger, hvordan det skal se ud. Hvem man vil være. Jeg vil gerne være mig! Nuvel. Så skal du tage ejerskab. Mærke efter og lytte til dit hjerte. Høre den sagte stemme, der har hvisket og prøvet at komme i kontakt med dig hele dit liv, mens du har haft for travlt med at jage drømmen. Det er som at jage sommerfugle. Den går ikke! Hvis man fanger en, fratager man for evigt dens ret til at flyve. Det kan den ikke så. Nok se men ikke røre. Nej, sid helt stille og vent, så skal sommerfuglen nok komme til dig. Og alligevel skal du være aktiv i din passive rolle. Som en slags alkymist.

Og hvem er sommerfuglen så et symbol på? Drømmen? Dig selv? Også her har du frit valg på alle hylder. Sådan er livet jo så skønt. Du vælger. Tag ejerskab, siger min stemme og det har jeg gjort. Jeg er vokset i min drøm og i skrivende stund vover jeg den påstand, at jeg er forfatter, fordi det fylder hele mit hjerte. Og mine tanker. Jeg har ord allevegne. Og jeg kan ikke lade være at skrive. Hvis du også har det sådan, så er du også forfatter. Også selvom du ikke har fået udgivet den bog, du drømmer om. Du skal se det for dig. Du skal være forfatter, mens du skriver. Tilliden skal blomstre. Du skal vove at turde. Lege med ordene. Skrive og skrive. Prøve. Blive ved. Og når inspirationen ikke lige er der, så skal du nok ikke jage den. Tænker jeg. Så skal du gå lidt tilbage, helt forsigtigt og sætte dig ned og lytte. Gøre noget andet. Så kommer den. Helt paradoksalt.

Hvis du føler, at du ikke er forfatter før du har fået noget udgivet, en bog, jamen så er det sådan. Hverken mere eller mindre. Du er det, du tror på. Det du tager på, som det kostume skuespilleren iklæder sig, når han eller hun skal på scenen. Vel at mærke efter at have øvet sig på sine replikker længe. Prøvet. Mærket efter. Det tager tid. Det er en rejse. Men når du først har begivet dig afsted og er kommet et stykke hen af vejen, så ved du, om du er det. Forfatter. Eller hvad du ønsker at blive. Man skal være før man kan blive.

Identitet. Det kalder jeg indlægget. Og nu får jeg flere tanker. Flere reflektioner. Lidt Shakespeare-agtigt “at være eller ikke være” … Det vil jeg tænke lidt over 😉

Advertisements

Single Post Navigation

One thought on “Identitet

  1. Et ettertenksomt innlegg. Måtte lese to ganger.
    Jeg tror også det er slik at vi alle må definere sannheten slik den føles for oss. Som jeg skrev inne hos Tina; JEG ville ikke ha følt det riktig å kalle meg forfatter før jeg holdt boka i hånden. Men hvorfor, spør man kanskje? Kanskje fordi jeg ikke føler at jeg har noe å “vise til” så lenge jeg ikke har en handfast tekst mellom to stive permer? Jeg har kanskje vært journalist for lenge, for der er du rett og slett en produsent. Du produserer tekster som siden kommer på trykk. Uten å skrive noe, publisere noe, er du heller ingen journalist.

    Jeg drømmer, og jeg ser fremover og VET at jeg en dag vil kunne kalle meg forfatter. Inntil videre tar jeg på meg kappen “journalist og skribent”.
    Men du skriver jo allerede som en forfatter, du. 😉
    Klem til deg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: