Megans Sommerhus

poetiske skriverier om himmel og jord

Archive for the category “Kost”

Ingen sandhed

Jeg mærker en forskel dag En positiv forskel. En lille ændring, et pust, et strejf af noget, som jeg ikke kan sætte ord på, men som bærer en styrkende kraft med sig. Nej, løbeturen var ikke for god, benene var lidt matte. Jeg har skåret ned på kulhydraterne, er begyndt at spise anderledes og nu skal der eksperimenteres. Men jeg løb en 3,5 km morgentur på en OK tid, der ikke slår nogen rekorder, men som til gengæld var med at gøre mig klar over, at jeg altid kan løbe små ture. Faktisk læste jeg i går, at mange små ture er bedre end få lange. Sådan! Og hvad der ligger i bedre, lader jeg bare ligge her. Nu husker jeg det jo. De korte morgenture om sommeren. Dem, der giver glæde og energi og som sparker dagen i gang.

Jeg er glad for min beslutning om kosten. Har købt lidt ind, så jeg allerede nu kan lave en slags rettesnor, der selvfølgelig ikke gælder i den kommende ferie, men som jeg alligevel godt kan følge på nogle punkter, fordi den er helt i tråd med noget, jeg gør i forvejen. Noget, jeg faktisk vældig godt kan lide. Efter en dag på anderledes kostsammensætning ser min mave en smule anderledes ud. Nej, siger du, så hurtigt virker det ikke, men jo! Jeg er ikke så oppustet!

De positive vinde blæser. Jeg kan mærke dem. Nu prøver du dig frem, hvisker de, og finder den bedste vej for dig. Der er ingen facitliste. Og det faktum både fryder og skræmmer mig. Tænk hvis man bare kunne læse sig til det hele. Følge en opskrift fra ende til anden og så var man forandret. Så virkede det efter hensigten, det, man nu ville opnå. Men sandheden er at der ingen sandhed er.

Reklamer

Mere end jeg tror

Nu har jeg snart ferie og jeg tænker, at jeg skal tillade mig selv at slappe af. Og her mener jeg virkelig slappe af! Lade tankerne blive hjemme, selvom det er spændende og til tider også grænseoverskridende tanker, jeg har boende i øjeblikket. Men de skal ikke med på ferie!

Jeg er i en del af processen, hvor der tilsyneladende ikke sker noget. Tilsyneladende. Jeg ved jo godt, at det slet ikke er sådan. Der sker noget, selvom jeg ikke kan mærke det hele tiden. Måske er det i virkeligheden som at stå i midten af karusellen. Her kan man næsten ikke mærke, at den drejer rundt. Men den drejer skam rundt. Den har endda fart på. Forandringernes vinde blæser og jeg må erkende, at jeg muligvis har mistet fodfæstet og min retningssans. Er blevet lidt rundtosset der i midten af karusellen. Og alligevel ikke. For pludselig hører jeg mig selv føre en samtale med min frisør, som spørger og jeg svarer. En stemme, der uden tøven fortæller om vejen og drømmen. Som uden at ryste på hænderne gestikulerer, at hun faktisk godt ved, hvad hun vil og at hun også tror på, at hun ville komme til at gøre det. Hun ser selvsikkert i spejlet og smiler lidt, mens håret bliver fint og stråler i nyklippet glans. Samme glans stråler i de øjne, som måske tvivler, men kun fordi at tvivlen er en del af troen. Det hører med.

Jeg tror på det! Jeg tror på mig selv og mine evner. Også selvom jeg indimellem mister fodfæstet og falder ligeså lang, jeg er. Men jeg rejser mig jo igen. Og det er lige netop det, livet handler om. Det handler om at falde og rejse sig op igen. Det findes ikke uden. Ikke hvis man vil udvikle sig, i hvert fald, og rejse af en vej, som måske er ukendt og tilsyneladede ufremkommelig. Nej, det kræver at man børstet støvet af tøjet, puster på sine ømme knæ og tørrer tårene af kinden. Græd bare. Græd. Le. Lad livet komme helt derind, hvor det kan mærkes og gør ondt og godt. Så sker der nemlig noget. Og jeg vil have, at der skal ske noget. Jeg glæder mig. Og jeg er, må jeg med skam erkende, en smule utålmodighed, selvom jeg godt ved at forandringer tager tid. Forbedringer tager tid. De små skridt tæller og det er de små skridt, der skaber den lange vej.

Tankerne. Jeg vil træne optimalt. Træne, så jeg bliver glad, i god form og så mit bækken bliver mere stabilt. Jeg ved, at det kræver balance og variation, så jeg kan ikke nøjes med at løbe og måske heller ikke løbe så meget, som jeg gjorde før. Måske. For det kan også godt være, at det ser anderledes ud om nogle måneder, når jeg har gennemført min træningsplan og gjort den til en vane. Styrketræningen hører med. Men allermest hører glæden med. Det handler om glæde. Om livsglæde. Om at gøre det, jeg brænder for og det, som jeg kan lide. Bevægelse. Jeg elsker at være i bevægelse og jeg lever for mine løbeture. Men jeg kan også godt lide svømning og cykling. Og øvelser selvfølgelig. Fordi de vil mig det så godt. Yoga tænker jeg. Det vil jeg indføre i programmet til efteråret. Det giver mening. Smidighed. Bøjelighed. Flydende velvære.

Og så er der kosten. Den tænker jeg meget over. Efter at jeg har taget et par kilo på og har måtte konstatere, at de ikke bare forsvinder, er jeg gået i gang med at tænke ændring af kostvaner. Og her taler vi altså en kost, som i forvejen synes er sund og fornuftig. En kost, som på ingen måde er fanatisk, men som indeholder gode råvarer, magert kød, masser af grøntsager og ja, nok for mange kulhydrater! Og lige det dér med kulhydrater forvirrer mig meget lige nu, fordi jeg også gerne vil træne og jeg skal have fundet balancen, så jeg taber mig lidt, får en fladere maver og holder vægten, samtidig med at jeg har energi og velvære til at træne. Løbe. Svømme. Cykle. Jeg har lige købt en bog en vejen til slank mave (og vægttab), for jeg vil det! Jeg vil være sund og i balance med mig selv, min kost og i det hele taget. Det hele hører med. Så det er endnu et puslespil, som skal samles, der skal testes, føres maddagbog med mere. Jeg får travlt. Jeg har slet ikke tid til at få et job!

Og så er der min uddannelse. Jeg vil coaching. Jeg er coaching. Det skal jeg videre med. Finde vejen, midlerne. Fokus. Planlægning. Mål. Et skridt af gangen, men jeg er klar til at tage det første. Jeg er så klar!

Men først ferie. Og alt det, jeg pønser på og vil indføre, skal ikke med på ferie. Kosten lægges først om, når jeg kommer tilbage, men i mellem tiden vil jeg løbe, svømme og gå og tænke over, hvad jeg putter i hovedet. Mere end før. Men der skal være plads til ferie, hygge, god vin og den slags. Ferie. Jeg trænger faktisk. Jeg trænger vist mere end jeg tror! 🙂

Tanker om kost

Jeg tænker meget over kosten i disse dage. Jeg tænker på min vægt, fordi jeg har taget et par kilo på i den gode sags tjeneste (rejsen til Barcelona) og jeg tænker på min sundhed nu og fremover. Jeg vil gerne holde mig på min ideelvægt og jeg er indstillet på at træne en god del både for at forbrænde de kalorier og kulhydrater (!), som jeg indtager, men også fordi jeg er nødt til at træne for overhovedet at kunne holde ud at være til. Det gælder både for krop og sjæl. Jeg bliver en omvandrende vulkan nær udbrud uden motion! Og min ryg, mit bækken, kan slet ikke med manglende motion, øvelser og bevægelse.

Men altså kosten. Lige nu har jeg flere venner, som med glæde i stemme og hjerte er gået over til lavkarbo kost, altså kost med få kulhydrater. I stedet spises der kød, grøntsager (dem der gror over jorden) og der holdes ikke igen på fedt, tværtimod. Pludselig er det helt fint med de fede mejeriprodukter, smør og fløde af den fede slags er tilbage på bordet og kan i følge denne madreligion spises med god samvittighed og velvære. Du taber dig nemlig alligevel! For kulhydrater er den store synder og bare du undgår dem og sukker, så er du på rette spor. Du bliver sund og slank! Eller?

Jeg vil jo også gerne være sund og slank. Og ja, min ideelvægt svinger i øjeblikket lidt frem og tilbage som et pendul omkring de 65 kilo. Det er en normal vægt, normal BMI, ja i grunden er det jo ikke så tosset endda. Jeg er heldig. Jeg kan normalt holde vægten, hvis jeg spiser som jeg føler det er godt og fornuftigt og lytter efter min krop og den mavefornemmelse, som jeg også har når det gælder mad. Og her mener jeg virkelig mavefornemmelse. Min gode mave siger ikke ja til hvad som helst, den reagerer. Så måske skulle jeg bare lytte til den og mig selv og så se at smide de der ekstra kilo uden at gå i anti-kulhydrat-panik!?

Er det sundt? Jeg tænker virkelig på om at kan være sundt at skippe kulhydraterne. Jeg spiser dem jo og jeg føler endda, at jeg har brug for dem for at have energi og kunne fungere. Jeg skal jo træne! Jeg kan ikke bruge ben som spagetti som erstatning for den pasta, jeg nu skal løbe i en lang bue udenom. For jeg kan ikke løbe godt uden at have tanket op! Jeg elsker at have gode ben, fornemmelsen af energi og smidighed og jeg ved godt, hvad den kommer af. Kulhydraterne. Men altså, hør nu her. Mine kulhydrater kommer primært fra fuldkornspasta, brune ris og i det hele taget vælger jeg de økologiske af slagsne, for det tror jeg nemlig også på. Økologien. Og brune ris er skønne, de smager godt, der er næring i, og man bliver mæt! Man behøver ikke at spise en kæmpe portion for at føle sig mæt og veltilpas. Jeg elsker grøntsager. Det er ikke noget problem. Jeg spiser gerne brune ris, masser af grøntsager og magert kød tilberedt i wok. Lynsteger og nyder smagen af soya, ingefær, chili og den slags. Det er vel sundt? Ja altså bortset fra at jeg ikke spiser særlig meget fedt. Og jeg er godt klar over, at man skal have fedt, så jeg prøver at være large med mine indtagelser og ikke skære al fedtet fra altid. Selvom det er svært.

Hver morgen spiser jeg to spiseskefulde kvindeolie. Det gør godt! Og hvad olier angår, er jeg i øvrigt stor tilhænger af olivenolie, som jeg bruger til stort set alt. Det smager godt og føles godt. Og sådan er det med mig. Det skal føles godt!

Òg hvad så med frugt? Jeg elsker frugt og mener bestemt, at frisk og god frugt er godt for helbreddet. Når man læser om lavkarbo, er frugt en stor synder. Der er sukker i! Det feder. Jamen, så vil jeg påstå at det feder på den gode måde og nej, man behøver jo ikke spise 6 om dagen. Men man kan (og skal) godt spise lidt frugt. Et æble. En god appelsin. Eller noget andet. Jeg vil hellere have sukker (og vitaminer, antioxidanter m.m) fra frisk frugt end fra slik og kager. Anytime! Så man kan jo skrue op for de overjordiske grøntsager og lidt ned for frugten og stadig være sund.

Ja, har det i grunden ikke noget med at skrue på knapper at gøre? Afbalancere? Få kulhydrater på den gode måde og så sørge for at træne tilpas meget til, at man også får brugt dem og brændt de fleste af igen? Så man har energi. Og jeg tror at kroppen og sundheden har brug for dem, de udskældte kulhydrater. Indtaget med måde og med fornuft.

Brød? Knækbrød og rugbrød er mine favoritter. Der er gode næringsstoffer i, det giver mæthed og min mave siger ja tak. Hvidt brød er for længst dømt ude. Det giver oppustethed og jeg bliver mat i sokkeholderne.

Hvad gør du? Jeg tænker meget over det lige nu og jeg læser og undersøger, for jeg vil jo også virke som løbecoach og mener at kosten er utrolig vigtigt for at have et godt træningsforløb og et godt liv i øvrigt. Man skal træffe nogle gode valg! Men man skal huske at lytte efter og bruge sit eget madkompas som rettesnor. Eller?

Post Navigation