Megans Sommerhus

poetiske skriverier om himmel og jord

Archive for the category “Kvindeting”

Feng-shui og sved

Det er næsten ulideligt, lummert, varmt. Jeg er rastløs og har lyst til bare at sidde og læse, men noget i mig får mig op af stolen og gør mig aktiv. Og det er ikke varmen! Den hænger som en tung dyne over landskabet, solen bager og vinden er også nærmest tropisk. Mærkeligt vejr. Klimaforandringer. Samme klimaforandringer, som finder sted i mig i disse tider. Intet forbliver som det er. Alt skal ændres. Forandres. Forvandles.

Jeg har brugt rastløsheden og lysten til at foretage mig noget værdifuldt til at lave en ordenligt omgang feng-shui i mit klædeskab. Det gør jeg fra tid til anden og jeg synes, at det gør godt at give tøjet videre til et godt formål. Det tænker jeg på, når jeg med temmelig hård hånd lægger det i de klare plastsække. Først er jeg tøvende, hænger lidt ved noget, som jeg måske kan bruge en dag, men til sidst er jeg resolut og handledygtig. Lidt hård måske, men det går til et godt formål. Og det er ikke til at ligge i bunden af mit klædeskab. Det skal videre. Alting skal flyde. Ud og arbejde. Sådan tænker jeg, mens jeg rydder op og sveder. Det må være den lumre varme, som gør mig så varm. Ikke mine egne indre klimaforandringer! 😉

Nu ser klædeskabet mere indbydende ud. Tilbage er kun det tøj, som jeg har tænkt mig at bruge. Tøj, som er en del af mig lige nu. Jeg er lidt flov over at have købt så meget, som jeg nu blot kan give videre, men samtidig tænker jeg at jeg har bidraget til … ja hvad har jeg egentlig bidraget til? Fremover vil jeg tænke mere over mine indkøb, købe bedre, bedre kvalitet, tøj som er mere mig og som jeg er sikker har en længere levetid. Lidt men godt. Kan jeg mon det? Jeg er ikke kendt for at have begrænsning som min styrke. Nærmest tværtimod. Jeg er et menneske, som gerne vil ekspandere og som ikke kan lade være. Jeg fristes. Jeg finder farver og former, som jeg må prøve og eksperimentere med. Det gælder på mange områder. Når jeg laver mad. Når jeg skriver. I det hele taget ja.

Nu kører jeg afsted med tøjet og afleverer det i det gode formåls tjeneste. Og så vil jeg svede videre, men denne gang med en god bog i solen. Eller skyggen.

Reklamer

Regn og underligt humør

Jeg er i fuld gang med at gøre rent og så sidder jeg pludselig her. Jeg kom forbi min PC og så kaldte den højlydt. Nu gik det ellers gå godt. Støvsugning. Ordne badeværelse. Tørre støv af. Jeg satte god musik på, blandede CD’er, gamle numre med Sebastian og lidt nyere med Tina Dickow. Tekster, som satte ord i hovedet på mig, formuleringer, tanker … så røg rengøringen på gulvet i en trommesolo og jeg åbnede døren til mit sommerhus og smuttede ind. Skulle bare lige …

Ord. Jeg elsker de gode tekster og jeg kan ikke holde dem fra mig. Tværtimod. De lever i mig og formulerer sig med eller uden min hjælp. Sådan føles det og tro mig, det er ikke med min gode vilje at jeg sidder her og skriver, for jeg ville langt hellere få den rengøring overstået, så jeg kan lave lidt mere inspirerende ting. Regnen siler ned udenfor og det blæser køligt. Koldt. Koldt for juli. Men jeg danser og synger og formulerer ord og bliver sådan lidt fanden-i-voldsk i humøret og tænker; gud gider jeg ej gøre rent! Det er dødsygt. Jeg vil hellere …

Heldigvis er jeg snart færdig. Og eftersom jeg besluttet mig for, at jeg skal løbe tur i dag, i regnvejr, så må det blive sådan. Jeg har været i bad og vasket hår, gjort mig rimelig lækker, ha ha, og nu skal jeg ud og svede. Blive drivvåd og utiltalende dryppende, svedig og irritereret over at have vand i løbeskoene. Præmenstruel? Det vil tiden vise. Det kan jeg åbenbart heller ikke helt regne med mere. Mærkelige tider. Jeg er rastløs, modløs og noget så løssluppen på samme tid. Danser i tomrummet og åbner døre på klem uden at gå ind. Lytter bare. Mærker. Og så danser jeg videre. Regndans. Dansesko. Løbesko. Snart.

En nøgle

Jeg tror du har et medfødt coaching talent, har en af mine medstuderende på kurset netop skrevet til mig. Det var sødt sagt og jeg blev glad for ordene, for det tror jeg nemlig også. Jeg opdagede det jo på kurset, fik det bevist, afprøvet og mærkede, hvilken kæmpe forskel det gjorde for mig at gøre noget, som giver mening og som er i tråd med alt det, jeg tror på og ånder for. Det er det jeg skal. Skrive, coache, inspirere … og selvfølgelig skal jeg også leve af det!

Der er lang vej endnu og jeg kan ikke se vejen for bar’ træer. Det vil sige, jeg kan ikke se vejen, fordi der står dollartegn på vejskiltene. Læg dine penge her. Det koster! Det koster knapper og kongens mønt at tage den uddannelse, jeg nu sværmer for, og selvom jeg er næsten er blevet til en sommerfugl, er jeg alligevel ikke helt flyveklar. Måske mangler jeg støv på vingerne? Til gengæld har jeg støv på hjernen og jeg tænker ikke helt klart i øjeblikket. Jeg lader mig påvirke. Og jeg giver alle mulige ting skylden, min venten på endnu en menstruation eller overgangsalderen og ligegyldigt hvad, så fylder hele det hormoncirkus mig med en vis portion vemod, som jeg ikke kan ignorere. Det tramper rundt i min krop og tumler med mine tanker, river vægge ned og klasker mure op, hvor jeg overhovedet ikke havde forestille mig, at der skulle være nogen afgrænsning. Hvis det lyder kryptisk, så er det helt rigtigt formuleret. For det er sgu kryptisk lige nu!

Jeg er gået i stå. Jeg er virkelig faldet i et sommerhul af dansende kviksand og jo mere jeg adlyder dets melodi, desto dybere synker jeg. Det her må være en fælde! Det her er en prøve. En test, som jeg skal bestå og klare, fordi sådan er det bare. Sgu. Her i livet. Her på denne afventende stationsplatform, hvor toget ikke kan ses i miles omkreds. Hvor den eneste lyd er dråberne fra regnen, som siler ned og hvor tavsheden skriger og danner ekko i horisonten.

En test. En prøve. Jeg må forsøge at løse den gåde. Jeg ved, at der er en nøgle og jeg vil finde den! 😉

Vist gør det godt!

Vist gør det godt at løbe. Det hjælper næsten på alting og ikke mindst på humøret. Nu kan jeg da holde mig selv ud igen! 😉 Og jeg løb gennem regn og blæst og på trods af, at jeg er ret stram og øm i mit bækken i dag og nok hellere skulle have været i svømmehallen. Men svømmehallen på en lørdag eftermiddag? Glem det! Og det ville ikke have været det samme. Slet ikke. Løb kan noget, andre gode sportsgrene slet ikke kan. Og i øvrigt er det min livs kærlighed. Intet kan måle sig med at løbe.

Så jeg gjorde det også selvom jeg mærkede lidt til mit bækken. Nu skal jeg lave mine gode øvelser, restituere i morgen, lave flere øvelser og så er det i svømmehallen igen i næste uge. Indrømmelse. Jeg skulkede i denne uge. Jeg har ikke været ude at svømme. Nu kan jeg sgu mærke det. Tag den! Her har du beviset, min kære ven. Den gik ikke. Ikke uden svømning. Men jeg måtte bare løbe og to dage i træk gjorde jeg det såmænd også og det var måske var det lige i overkanten. Jeg blev kåd. Det var nødvendigt. Denne her tid på måneden gør mig så pirrelig, at jeg må kaste mig i armene på mit løb. Og jeg overdriver altså ikke kilometerantallet, slet ikke. Jeg løber p.t. 5 kilometer og et par af turene har været kortere. For jeg træner på tid. Jeg løber forholdsvist hurtigt. Jeg har brug for det lige nu, de små hurtigere ture, hvor jeg virkelig brænder krudt af. Men svømning er kommet for at blive. Den gode balance. Alkymien. De to ting fungerer godt sammen. I næste uge! 🙂

Nu har jeg været i bad og lørdag aften nærmer sig. Jeg vil lave en stor pizza med tun og bacon og min helt egen ret så guddommelige tomatsauce. Krydderier. Krydderurter. Og så rødvin sammen med kæresten selvfølgelig. Jeg tyvstarter såmænd nok, når jeg går i køkkenet. Det gør så godt, når man har køkkentjansen og her i huset har jeg den ALTID. Ingen undtagelse. Så  at tage sig et glas rødvin, specielt lige nu, hvor det gør lidt av at være kvinde, sådan lidt JEG KAN SGU IKKE HOLDE DET HER UD RET MEGET LÆNGERE ondt, det er en god ting. Det er helt i orden at forkæle sig lidt ekstra. Og løbeturen gjorde godt. Absolut. Jeg er faktisk lidt gladere nu. Lidt mindre pirrelig. 😀

Udenfor sommerhusets vinduer drypper regnen og blæsten suser i træerne. Himlen er grå, helt dækket af skyer. Jeg skal lige læse lidt videre i Lucifers Evangelium, så jeg i morgen kan studere Barcelona nærmere. I morgen. Lige nu og her sidder jeg og skriver ord og glæder mig duften af hjemmelavet pizza, synet af en farvestrålende salat og den rødeste vin. Ja, vist gør det godt!

Eftermiddag

Frokosten blev indtaget ved spisebordet i køkkenet. Det er ikke vejr til at sidde ude! Og jeg som ellers er i sådan et sidde-ude-humør. Som har den gode bog om Lucifers Evangelium klar og som kan dufte kaffen og bare lige mangler at putte mælk i. Og så svigter vejret! Ja, jeg ved egentlig ikke om man kan kalde det vejrsvigt. Det er jo maj. Og det er Danmark. Sommerhus. Så kan alt ske og det ved vi danskere alt om. Hvem har ikke været i sommerhus i flere uge i juli, hvor det stod ned i stænger. Hvor alting var klamt, fugtigt og dagene sneglede sig afsted som gamle lokomotiver på slidte skinner. Fordi man meget hellere ville ud i haven og slikke solskin i stedet for sidde i et muggent sommerhus og kigge på trævægge. Jo da, der er altid bøger og stearinlys, men forventningerne til juli er mægtige. Enorme. Man vil sgu da på stranden! Bade i havet, købe frisk fisk hos den lokale fiskemand på havnen, som man griller til lyden af iskold hvidvin, der hældes i glas, klukkende, fristende. Syndige små lækkerier, oliven, tapanader, mens fisken griller over risten og salaten vendes og bæres ud.

Men det er ikke juli. Det er maj. Så er forventningerne ikke skruet helt så højt op. Og alligevel mærker jeg en solmæssig længsel i mit hjerte, som om vinteren stadig hænger lidt ved og gør mig kold bare ved tanken. Jeg vil så gerne sidde dér i solen, i varmen og lade mig bage lidt, mens jeg læser gode ord og drikker kaffe med mælk. Og jeg er rastløs i dag. Rastløs som i præmenstruel. Ja stadigvæk! SÅ HVORFOR POKKER KAN VEJRET IKKE MAKKE RET, SÅ JEG KAN SIDDE UDE OG LÆSE? 😉

Nej, jeg ved det godt. Det er slemt. Det kan være slemt. Kvindelige følelser og hormoner, der tager overhånd og gør mig til et pustende uhyre. Vanviddet lurer lige under overfladen. Jeg er som en løve i et bur. Jeg er ved at sprænges. Og tårerne venter bare på den mindste lejlighed og tro mig, der skal ikke meget til! Nå men, jeg har jo prøvet det før. Det gør faktisk godt at skrive om det. Sommerhuset er god til at rumme den slags female-frustrationer. Det er bare at giv los!

Bog og kaffe venter. Ordene er parate til at tage mig med ud i eftermiddagen. En tur med hundene. En løbetur! Bare mig og så skal jeg godt nok give den gas. Jeg har noget at skulle af med. Så er det sagt!

Apropos rødvin

Jeg inviterede Katrine på et glas rødvin. Det gælder selvfølgelig også mine andre gæster. Når vi er i sommerhus, skal vi hygge os. Spise god mad og drikke god vin. Jeg har indtaget weekenden og inden længe vil jeg skænke mig et glas, mens jeg går rundt og summer i sommerhuskøkkenet og kigger på kakler. Mærker hvordan vinen gør mig godt på en dag, hvor jeg ikke helt er i flow og med andre ord føler mig ganske underdrejet. Som et skib uden sejl, der bliver kastet rundt i bølgerne. Tårer og tilfældigheder. Koncentrationen har været en by i Rusland. Piv og skrig. Men bare rolig. Det er ikke majmelankoli, som har sat ind. Min tilstand har et navn. Præmenstruel. Det er jeg. MEGET! 😉

Men det skal vi ikke tale om nu. Nej da. Nu griber jeg fast i weekenden og vil nyde dagene her i mit sommerhus. Drikke rødvin og spise salte mandler. Læse bøger om både koder og mysterier og så lidt faglitteratur om Spanien og ikke mindst Barcelona, som venter på mig et stykke inde i juni. Bøger. Ord. Rødvin. Meget apropos.

Så kig forbi, hvis du har lyst. Jeg holder ikke igen på ordene her i udkanten af Blogland. Her tæt på havet, hvor drømmene ruller op på stranden som små fintpolerede sten og synger til lyden af bølgerne, vil jeg boltre mig. Og hvis jeg råber og skriger, så ved du hvorfor. Jeg er såmænd bare præmenstruel. OG MEGET MEGET KVINDELIG!

Så skål og god weekend. Måske mødes vi et sted på stranden. 🙂

Post Navigation